Østjyllands Politi er ekstra til stede under Randers Festuge, og under en patrulje i Storegade lørdag kl. 21.10, traf et par betjente en 31-årig mand, som viste sig at være i besiddelse af tre knive.
Da han flere gange tidligere er dømt for bl.a. overtrædelse af våben- og knivloven, blev han søndag formiddag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers.
Her blev han idømt en straksdom på tre måneders ubetinget fængsel.
Retten besluttede, at den 31-årige skal sidde varetægtsfængslet, indtil han kan begynde afsoningen. Den beslutning kærede den 31-årige til Landsretten.