Der venter Randers FC en kæmpe opgave, når holdet på torsdag tager fat på klubbens europæiske kampagne.
Her venter tyrkiske Galatasaray i den første playoffkamp i Europa League-kvalifikationen.
– Galatasaray er kæmpe favoritter. Vi kan kun overraske. Vi skal møde et storhold, siger cheftræner, Thomas Thomasberg.
Han mener dog, at man står godt rustet, efter at det er blevet til en stærk start i Superligaen, hvor holdet indtager førstepladsen.
– Vi kommer ind til de her Europa-kampe med 13 point i fem kampe i Superligaen. Det er bare fedt, at vi har præsteret supergodt indtil nu, siger Thomasberg.