En 51-årig mand fra Albanien fremstilles i formiddag i grundlovsforhør i retten i Randers.
Han sigtes for ulovligt ophold og ulovligt arbejde i landet.
Han skal ifølge politiet udvises af landet med indrejseforbud i to år og fremstilles mhp. fængsling til udvisning kan effektueres.
Den 51-årige blev tidligere på ugen tilbageholdt af politiet, da han arbejdede som murerarbejdsmand på en byggeplads i Randers SV.