Det er noget af en udfordring den tidligere sportschef i Hobro IK, Jens Hammer Sørensen, har påtaget sig.
I går blev det oplyst at han er ny direktør i uroplagede Esbjerg FB efter at den hidtidige direktør Brian Bo Knudsen har sagt op.
Jens Hammer Sørensen siger i en pressemeddelelse, at han blev smigret, da han fik henvendelsen fra EfB, fordi der er tale om en stor klub i en fantastisk fodboldby.
– Jeg glæder mig meget til at tage fat og komme i gang med det store arbejde, der venter forude, så vi kan få fodboldbegejstringen tilbage blandt fans og sponsorer. Vi har et fælles mål om at få klubben tilbage i Superligaen, og det kommer til at kræve masser af energi og ressourcer fra alle mand, og den rejse påbegynder nu.
Jens Hammer Sørensen kommer til EfB med masser af erfaring og kendskab til dansk fodbold efter over et årti i Hobro IK, hvor han var med til at tage klubben fra Danmarksserien til Superligaen.