Mange østjyder har i denne uge været ude i det gode forårsvejr.
Det har ikke været nødvendigt med påbud eller bøder. Østjyderne har generelt været gode til at holde sig i mindre grupper og overholde forsamlingsforbuddet, lyder meldingen fra Østjyllands Politi.
Men politiet gør opmærksom på, at man som udgangspunkt ikke må være mere end 10 mennesker forsamlet i det offentlige rum.
I påskedagene vil patruljer fra Østjyllands Politi have et ekstra øje på parker, pladser og andre steder, hvor mange mennesker ofte forsamles.