Befolkningstallet i Randers stiger, og børnefamilier fylder godt i statistikken.
I 2021 har 200 små nye borgere åbnet øjnene for første gang i Randers Kommune. Det er en stigning på godt 14 procent siden sidste år ved samme tid.
Samtidig oplever Sundhedsplejen et stigende antal familier, der flytter til kommunen enten lige før eller lige efter en børnefødsel.
Borgmester Torben Hansen er ikke overrasket over udviklingen.
– Der er udvikling både i Randers og de mange større og mindre byer i kommunen, hvor der er fokus på at skabe gode rammer for både børnefamilier og andre, siger han.