Politiet fik i aftes en anmeldelse om, at nogle personer var i færd med at klistre plakater op ved Scandiasporet/Udbyhøjvej i Randers NØ.
Der blev sendt en patrulje til stedet, hvor betjentene kunne konstatere, at der var blevet hængt flere plakater op med den nynazistiske gruppe Nordfront som afsender.
Betjentene fik fat i to personer, en 28-årig kvinde og en 40-årig mand, som begge blev sigtet for hærværk.