Ambitionerne var store i forbindelse med Byen til vandet projektet.
Den historiske og vigtige trafikale livsnerve Havnegade med 20.622 biler, heraf 2.484 lastbiler (ÅDT2019), skulle lukkes for trafik, i øvrigt samme med Tørvebryggen. Byen skulle til vandet.
En prinsesse fortælling om en by, hvor man frit kunne gå til vandet, og som bandt byen mere sammen.
Undersøgelser viste naturlig nok, at det ville være umuligt, da den på alle måder spiller en central rolle i både syd/nord gående trafik, men I ligeså høj grad Øst/vest gående trafik.
Havnegade er også den livsnerve der forbinder vejen til p-husene i centrum, foruden rutebilstationen og byens mange butikker. Havnegade er livsnerven i centerringen om midtbyens handelsliv.
Okay, så skal den neddrosles fra 4 spor til kun 2 spor. Så laver vi en Klimabro. En Klimabro der skal lede trafikken udenom og ind på mindre 2 sporet villa og skoleveje, hvis veje så skal udbygges, laves om, nye lyskryds, sideveje lukkes o.s.v så trafikken på Livsnerven Havnegade flyttes og kan neddrosles. SMART.
Man kan bare ikke lige fortælle befolkningen om, hvad det koster!
Men vores ambition med Havnegades neddrosling den koster 12 mio. kr. og hele manøvren vil give en trafik på 12.250 biler.
Hallo……… Er der nogen hjemme!!!!!!!!!!!!!
En 4 sporet vej med 20.622 biler neddroslet til 2 spor med 12.250 biler.
Hvis 20.622 biler giver kø på 4 spor og forhindre en fri prinsesse overgang til vandet, så giver simpelt logik 2 spor med 12.250 biler, tja, en længere kø og fortsat ikke en fri prinsesse passage til vandet!
Hvis man kigger længere frem så vil Havnegade i 2040 med Kommunens trafikvækst på astronomiske Alpe d´Huez stigning på 2,87% give 22.192, men nu kun på 2 spor! Så koster det så +12 mio. kr. i vejudvidelse.
Drømmen er væk, hverken fri passage på Havnegade eller Tørvebryggen, og trafikproppen er kun blevet længere på Havnegade med neddroslingsplanerne uanset fremskrivning af trafikvækst.
Kom nu tilbage til virkeligheden og almindelig sund fornuft og så lad os få trafikale løsninger der virker med en Østbro der trækker trafikken ud af byen i stedet for ind!
Erik Bo Andersen
Kongelysdalen 14
8930 Randers NØ