Kampgejsten lever i bedste velgående blandt danske superligaspillere.

Når bolden igen triller fra 28. maj, løber de gerne på banen, selv om landet stadig er ramt af coronavirus.

Bekymringen blandt spillerne er lav.

Randers FC-anfører Erik Marxen vurderer, at smittefaren ved at spille er lille.

-Nu hvor vi ikke må gå i omklædningsrum og så videre, så tror jeg, man skal være usandsynlig uheldig for at blive smittet, siger Marxen.

Rasmus Minor fra Hobro IK er heller ikke nervøs.

– Jeg har tillid til de forskellige instanser. Både til regering, folketing, sundhedsmyndigheder, Spillerforeningen og Divisionsforeningen, siger Minor.