Randers Byråd godkendte på mødet i mandags årsregnskabet for 2019.
Samlet set er der brugt godt seks milliarder kroner netto, og det samlede resultat af skattefinansieret drift og anlæg viser et overskud på 83,4 millioner kroner.
Overordnet er regnskabet ifølge kommunen tilfredsstillende. Flere af Randers Kommunes serviceområder har dog i 2019 været under pres, ligesom det også var tilfældet i foregående år.
Det drejer sig især om familieområdet, socialområdet og omsorgsområdet.