Der er gjort gode erfaringer med frit skolevalg for børn, der skal begynde i børnehaveklasse i Randers Kommune.
Det viser en evaluering af en forsøgsordning, der har kørt i to år.
Tidligere kunne forældre ikke frit vælge en børhehaveklasse uden for deres skoledistrikt, hvis det betød, at der skal oprettes flere klasser.
Evalueringen af forsøgsordningen viser, at knap 40 elever hvert år har haft glæde af det frie skolevalg, og det har ikke haft økonomiske konsekvenser.
På den baggrund har skole- og uddannelsesudvalget besluttet at udvide fritvalg ordningen til at omfatte hele indskolingen, altså 0. til 3. klasse.