For tredje år i træk rykker Landsforeningen af VæreSteders Ferie Camp ind på Langvang i i uge 28. Her byder landsforeningen i samarbejde med Randers Kommune fra 6. til 12. juli på en gratis ferieoplevelse for socialt udsatte og deres børn med masser af sport, aktiviteter, musik, udflugter og socialt samvær

 

“Vi glæder os til at komme til Randers igen til sommer, for vi føler os altid velkomne her. Det er tydeligt, at der i Randers er stor respekt for arbejdet med socialt udsatte,” siger Cliff Kaltoft, som er sekretariatschef for Landsforeningen af VæreSteder.

Med midler fra Arbejdsmarkedets Feriefond har Landsforeningen af VæreSteder i år mulighed for at give 1700 mennesker på en helt speciel ferieoplevelse i Randers. Ideen bag Ferie Camp er at give socialt udsatte en god ferieoplevelse og flere positive sociale kontakter, som skal styrke deres mod på at komme videre i livet. Af de 1700 feriegæster er ca. 600 børn. Desuden deltager 150 frivillige i afviklingen af Ferie Camp’en.

Randersborgmester Torben Hansen glæder sig over, at Landsforeningen af VæreSteder igen i år har valgt Randers som hjemsted deres sommerlejr:

“Stort og varmt velkommen til feriecampen. Vi er glade for at kunne være med til at give deltagerne på feriecampen en god uge i Randers. Det er tydeligt, at det sociale fællesskab på lejren giver deltagerne en oplevelse og et positivt skub. Især børnene får en ferieoplevelse, som de ellers ikke ville have mulighed for. Det er vi utroligt glade for at bidrage til.”

Det er i år fjerde år i træk, at feriecampen holdes i Randers.