En 28-årig mand måtte i aftes sande, at man skal være i virkelig god form for at løbe fra politiet.
En betjent fattede mistanke til manden, da han kørte usikkert på Hobrovej i Randers, og besluttede sig for at standse ham.
Den 28-årige tog flugten,men han endte på vejen Ved Byskellet, som ender blindt. Her sprang bilisten ud og fortsatte sin flugt til fods. I en 500 meters sprint nåede betjenten dog op til manden, som blev anholdt.
Det viste sig, at den 28-årige var påvirket og han blev sigtet for hele otte forhold.