Manglen på faglært arbejdskraft får Virksomhedsservice Mariagerfjord til igen at samarbejde med det lokale erhvervsliv, Tradium og Jobcenter Randers.
Sammen vil de uddanne ledige borgere til jobs som industrioperatører.
26 borgere fra Randers og Mariagerfjord kommuner, vil få tilbudt undervisning, virksomhedspraktik og læreplads.
Cirka 20 virksomheder i Mariagerfjord og Randers Kommuner står klar med lærepladser til kandidater, der går igang med industrioperatøruddannelsen.
Sidste gang parterne gennemførte et opkvalificeringsforløb, kom 91 procent af deltagerne i job.