Randers kommune har politianmeldt TV2 for at have lavet skjulte tv-optagelser i Demenslandsbyen Huset Nyvang.
Ifølge TV2 Dokumentar er optagelserne lavet for at dokumentere en mistanke om kritisable forhold på stedet.
Optagelserne er foretaget i forbindelse med produktion af en tv-dokumentar, som TV2 vil sende til marts.
Udover Randers Kommune har også Aarhus Kommune politianmeldt TV2.
Begge kommuner vil begære fogedforbud mod visning af dokumentaren.
Nu afventer TV2 et udspil fra myndighederne.
Ifølge TV2 Østjylland vil Randers Kommune ikke kommentere sagen.