En 51-årig mand blev i formiddag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Randers.
Han sigtes for besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder, oplyser Østjyllands Politi.
I aftes blev der nemlig fundet en større mængde våben – herunder skarpladte skydevåben, knive, økser og luftgeværer på mandens adresse i Randers NØ.
Der blev desuden fundet mindre mængder hash, amfetamin og kokain i lejligheden.