Der er ikke større problemer med radikalisering eller negativ social kontrol i Randers Kommune.
Kommunen har dog haft et par sager.
Der har været en sag om bekymring for radikalisering.
Den vedrører en mand, der efter løsladelse har givet udtryk for ønske om at rejse til Syrien. En sag som Østjyllands Politi efterfølgende har fulgt tæt.
Og en sag om negativ social kontrol handler om en ung kvinde med anden etnisk herkomst end dansk, som blev gravid med en dansk mand.
Kvindens far har fremsat trusler om at slå datteren ihjel, hvorefter hun blev anbragt et sikkert sted.
Det viser en orientering som netop er behandlet i Beskæftigelsesudvalget.