Til november bliver der åbnet for skoleindskrivningen for de elever, der skal begynde i skole i skoleåret 2020/2021.
Frem til november afholder de 19 folkeskoler i Randers Kommune derfor åbent hus og informationsmøder, hvor forældre er inviteret til at komme og høre om, hvad deres lokale folkeskole tilbyder og står for.
– Vi håber, at både de forældre, der allerede har truffet beslutning om deres barns skolevalg, og dem der overvejer, vil deltage, siger formand for skole- og uddannelsesudvalget, Steen Bundgaard.