Når man kigger på de tre forslag i projekt Byen til Vandet, kunne man godt fristes til at tro, at titlen snarere var Byg til Vandet

 

Mange randrusianere er måske efterhånden trætte af at høre om, hvad der skal være på de åbne arealer og grunde omkring Randers Bro og Gudenåen som ”Museumsgrunden”, ”Toyotagrunden”, ”Grunden ved Kulturhuset”, ”Shellgrunden” og Justesens Plæne.

Dette er meget forståeligt, da der har været tale om det i årtier. Denne gang ser det dog ud til, at kommunen er kommet længere med tankerne, og det er der flere årsager til.

Den vigtigste faktor for det længere arbejde denne gang er truslen om stigende vandstand. Derudover har kommunen denne gang nedsat flere arbejdsgrupper samt gået i dialog med borgere og virksomheder via en meget udadvendt kommunal projektgruppe for Byen til Vandet.

Udfordringen er dog, at hvis man kigger på de tre projekter, der er udvalgt til det videre arbejde, har de reelt set alle leveret foreløbige udkast, der mest minder mest om ”Byg til Vandet”, hvor vandkanten i praksis kan blive forbeholdt de få, der bor tæt ved vandet, og resten af borgerne risikerer ikke at kunne nyde den flotte Gudenå midt i vores by.

Det har kommunen også set. Men hvorfor blev udkastene sådan, og hvad gør kommunen ved det?

 

Speciel situation

Randers er i den specielle situation, at der kan komme store vandmængder løbende ned med Gudenåen, samtidig med, at der bliver presset vand ind fra havet/fjorden. Det betyder, at en sikring på tre meter giver god mening, men det giver så også en udseendemæssig udfordring, da alt i princippet skal kunne tåle til, at vandstanden stiger tre meter.

Malene Lauge Nielsen, programleder for Byen til Vandet under Randers Kommune, Plan og Byg, siger det således:

”Der foreligger ikke en bestemt sikringskote udmeldt fra statens side, hverken som krav eller anbefaling – det er op til kommunerne selv. Byrådet i Randers har med vedtagelse af kommuneplan 2017 besluttet, at stueplan af nybyggeri som minimum skal være beskyttet til kote 3. Det er derfor også den beskyttelseshøjde, det giver mening at arbejde med i Byen til Vandet, således at der er sammenhæng i kommunens klimatilpasningsarbejde – og for at der ikke skal tages yderligere forholdsregler omkring hver enkelt bygning.”

 

Gudenåen bliver gemt væk

Det vil sige, at hvis man sejler på Gudenåen om nogle år, vil man reelt set se ind i en mur/dige de første tre meter lodret over overfladen, medmindre man finder kreative løsninger.

Omvendt, hvis man kører på de eksisterende veje, vil man opleve, at Gudenåen er gemt væk bag en tre meter mur/dige, medmindre disse kreative løsninger også tager hensyn til dette.

Og her kom så projektoplægget til Byen til Vandet, der har givet forslag, der godt kan tolkes som ”Byg til Vandet”.

Alle tre projektgrupper har i deres udkast tegnet bygninger i mere eller mindre grad helt ned til vandet. Det være sig både i Tronholmparken (foran/rundt om Sparekassen Kronjyllands Hovedsæde), på Q8/Toyotagrunden (foran Radio ABC) samt på havnen og delvist på Justesens Plæne.

Det er formentlig sket, da bygningerne kan bruges som et kombineret værn mod vandet og som en indtægtskilde til hele projektet.

Det har så umiddelbart den negative effekt, at en bygning ned til vandet virker afskærmende for resten af borgerne. I Silkeborg kan man ved Gudenåens løb midt i byen ved slusen, hvor Hjejlen lægger til, tydeligt se problemet, da hele den ene side i praksis er fuldstændig aflukket for andre end beboerne. Eller skiltet ved Themsen i England, hvor beboerne har skrevet ”please don’t sit here”. Med andre ord – hvis du ikke bor her, er du ikke velkommen.

Da Randers Kommune i sin tid gerne ville have bygget ved Tronholmen, blev der givet lovning på, at området mellem bygningerne og åen skulle være park. Det er det område, der senere blev til Tronholmparken. Det giver i dag en svær situation, for reelt set vil Tronholmparken blive oversvømmet, hvis vandstanden ved ekstremt højvande stiger med de tre meter.

 

Kun forslag

Jens Lyngborg Heslop, direktør for udvikling, miljø og teknik, siger i den forbindelse til Din Avis: ”I parallelkonkurrencen om tre forslag til udviklingsplaner for Byen til Vandet har de tre teams fået frie hænder til at give bud på, hvor, hvordan og hvor meget, de ud fra deres faglige vurderinger mener, at byudviklingen skal tage sig ud.

De tre teams har blandt andet fået den opgave at sikre en byudvikling, der er i økonomisk balance over projektperioden, og derfor har de alle valgt at vise forslag til bebyggelser på steder i byen, som for mange vil være utænkelige at bygge på, for eksempel Tronholmen og Justesens Plæne.

Dommerkomitéen skal vælge et vinderteam, som får til opgave at udarbejde et forslag til en endelig udviklingsplan, og i denne næste fase vil opgaven blive tilrettet og således blive mindre fri i forhold til placeringsmuligheder for ny bebyggelse.”

Jens Lyngborg Heslop fortæller videre, at kommunen er i god dialog med alle interessenter i området, herunder ejerne af bygningerne på Tronholmen, som kommunen har aftalt møde med i september.

”Blandt andet for at sikre en fortsat god dialog om fremtidens byudvikling omkring vandet i midtbyen”, afslutter han.