Randers HK vandt i aftes sæsonens første hjemmekamp, da Skanderborg blev besejret 27-25.
Efter kampen glædede træner Niels Agesen sig over måden, sejren blev til på.
– Jeg så først og fremmest et hold, der ikke gav op på noget tidspunkt. Der var ingen, der hang med hovedet over at lave tekniske fejl, over at brænde chancer, over gentagne gange at komme til at lave nogle fejl i forsvaret. Og derfor er måden, vi vinder på, sådan set det vigtigste, sagde Niels Agesen.
Randers HK`s næste kamp er på fredag ude mod Odense.