Den tidligere Randers FC-anfører Ralf Pedersen vender tilbage til klubben.
Her skal han være assistent- og transitionstræner efter Morten Eskesen, der er tiltrådt et job som cheftræner i Helsingør.
I sit nye job skal Ralf Pedersen stå for træningen og udviklingen af den enkelte spiller. Han skal nemlig i høj grad sørge for at spillerne på ungdomsholdene bliver mere klar til at tage de sidste skridt mod Superliga-fodbold, og at de unge i Superliga-truppen har de bedst mulige betingelser for at kunne præstere.
Ralf Pedersen har senest været assistenttræner i Viborg FF.