Efter fodboldkampen i Randers i går opførte flere Randers-fans sig aggressivt over for AaBs fans.
Det oplyser Østjyllands Politi.
Særlig én Randers-fan, en 23-årig mand, havde en voldelig og støjende adfærd.
Det endte til sidst med at han blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
I forbindelse med anholdelsen blev en anden Randers-fan, en 20-årig mand, ophidset og sendte en fuck-finger og andre tegn i retningen af politipatruljen. Han blev derfor også anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.