Elevorganisationen Danske Skoleelever har kåret Randers Kommune som Årets Elevvenlige Kommune.
En pris, der tildeles på baggrund af fælleselevrådets store arbejde og kommunens målrettede indsats for elevdemokrati og godt undervisningsmiljø.
Prisen blev uddelt i sidste weekend på Danske Skoleelevers generalforsamling.
Randers Kommune er blandt 42 kommuner i landet, der har underskrevet den elevvenlige partnerskabsaftale med Danske Skoleelever. Det betyder, at kommunen forpligter sig til at arbejde aktivt med elevdemokrati.