Randers Kommune og Den Danske Naturfond samarbejder om et ambitiøst naturprojekt i Læsten Bakker.
Projektet har et budget på 20 mio. kr. og er på ca. 300 ha. Projektet er skudt i gang med Den Danske Naturfonds opkøb af et kerneområde i Læsten Bakker på 60 ha.
Målet er at opkøbe yderligere arealer og indgå frivillige aftaler med private lodsejere og landmænd om naturgenopretning. Når det nye projekt er fuldt gennemført, indgår det i et område med mere end 1.000 ha sammenhængende skov og natur omkring Læsten Bakker, Skals Ådal og Fussingø.
Der vil blive afholdt et offentligt møde om projektet i løbet af foråret.