Østjyllands Politi har nu fået nye oplysninger i sagen om den forsvundne Pavia Hamann.
Ved hjælp af GPS-signaler på hans telefon kan det nu konstateres, at han natten til den 10. februar kl. 04.04 befandt sig på Nedre Vej ved Østrup Skov nordøst for Randers.
Det tyder altså på, at Pavia Hamann er gået fra Randers kl. 01.45 mod nordøst og nord for fjorden og ikke sydpå, hvor politiet ellers indtil nu har koncentreret eftersøgningen.
Politiet opfordrer nu borgere i området ved Albæk og Østrup til at kigge efter Pavia Hamann.