Nu bliver trafiksikkerheden forbedret i et kryds i Randers-bydelen Kristrup.
Miljø- og teknikudvalget har besluttet, at der etableres et signalanlæg i krydset Clausholmvej / Kristrupvej. Prisen bliver 3,3 millioner kroner.
Der ligger to offentlige skoler og én privat skole i umiddelbar nærhed af krydset, og der bor mange børn i skolealderen i området.
De kan sammen med alle andre altså nu se frem til, at sikkerheden i krydset, der har dårlige oversigtsforhold, bliver forbedret