Den 27/03/2017 vedtog byrådet at der skulle indføres et landdistrikts filter. Filteret skal analysere konsekvenserne af de beslutninger der træffes. Det gælder de beslutninger udvalg/byråd vedtager, som kan få betydning for yderområderne.

Derfor vil jeg opfordre omsorgsudvalget til, at de får lavet en analyse af konsekvenserne for landdistrikterne vedrørende kommende budgetbesparelser. Når jeg nævner det her skyldes det min interesse for vores lokalområde. Når jeg nu bringer mit lokalområde på bane skyldes det, at jeg mener at landdistrikt filteret burde anvendes i en analyse af, hvad det vil betyde for Havndal at de vil lukke/omdanne Aldershvile.  

Der bliver taget mange beslutninger der kan have konsekvenser for folk der bor uden for Randers by.  Konsekvenser som mange politikere måske ikke er klar over- inden de tilkendegiver deres beslutning.

Jeg vil også opfordre byrådspolitikerne til, at I i fremtiden benytter jer af landdistrikts filteret. Dette gælder for sager der kan få betydning for landdistrikterne. Dette burde være en handling der sker automatisk og ikke kun når en politiker anmoder om det. Dermed ville politikerne kunne se, at der kan være store konsekvenser af de beslutninger der træffes.   

 

Kære byrødder beder jer virkelig om i denne sag, at overveje konsekvenserne for Havndal.

DET ER HER VI BOR. DET ER VORES HJEM.

 

Tine Vinstrup

Heden 9

8970 Havndal