Den storkriminelle Danny Abdalla har endnu en gang undgået en forvaringsdom.
I dga blev han ved Retten i Hjørring dømt for blandt andet to tilfælde af frihedsberøvelse og to voldtægter.
Anklagemyndigheden gik efter en forvaringsdom, men byretten mente, at en fængselsstraf på to år var mere passende, skriver Ritzau.
Danny Abdalla er blevet dømt for i 2014 at have tvunget en kvinde i Randers ind i en bil og kørt hende til en adresse i Frederikshavn, hvor han holdt hende indespærret i et døgn.
I det døgn blev hun udsat for seksuelle overgreb og tvunget til at sniffe kokain.
Få dage efter blev kvinden endnu en gang hentet i Randers, kørt til en adresse i Aalborg og udsat for seksuelle overgreb.
Straffen, som Danny Abdalla i dag har fået, er en tillægsstraf. Det sker, fordi han allerede sidder til afsoning i en anden sag, der også handler om grov personfarlig kriminalitet.
Den 52-årige har anket afgørelsen ved Retten i Hjørring på stedet, skriver Ritzau.