En 94-årig kvinde blev i går eftermiddag snydt af en tilsyneladende meget venlig mand, der ventede i hendes opgang på Sjællandsgade i Randers, da hun kom hjem efter at have handlet ind.
Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Manden spurgte, om han ikke skulle hjælpe med at bære indkøbsposerne op i hendes lejlighed, og det tilbud tog kvinden imod. Oppe i lejligheden forklarede manden, at der var mange romaer på spil for tiden, så hun skulle passe godt på sine værdier. Han spurgte derefter nøje ind til, hvor hun havde gemt sine værdier. Da han kort efter forlod lejligheden, opdagede hun, at der manglede flere kontanter, som havde ligget i hendes hjem.
Gerningsmanden beskrives som:
- Dansk af udseende, lys i huden
- 35-40 år
- 180 cm høj
- Mørkt hår
- Velsoigneret og pæn af udseende
- Iført mørk jakke i filtet uld
Østjyllands Politi opfordrer til, at man forholder sig meget kritisk til personer, der kommer på besøg uden forgående aftale. Har du mistanke om, at personen vil snyde dig, så ring til politiet med det samme. Har du oplysninger om nogle af de nævnte gerningsmand, kan du give dem via tlf. 114