For Rasmus Tantholdt handler jobbet som korrespondent i konfliktområder ikke om at adskille sit arbejdsliv og privatliv – nærmest tværtimod

 

Din Avis fanger Rasmus Tantholdt på en telefon fra det sydlige Mexico. Den 14. november skal han holde foredrag på Erhvervsakademi Dania i Randers, men lige nu har han travlt med at dække historien om den flygtningekaravane, som er på vej mod USA.

Rasmus Tantholdt har siden 2003 været TV2 Nyhedernes korrespondent og har rapporteret fra forskellige konfliktområder – primært i Mellemøsten. Han har set krige og konflikter og oplevet mennesker i dyb krise, og det er umuligt for korrespondenten ikke at blive berørt af de historier, han dækker. Men Rasmus Tantholdt betragter det ikke som et problem, at han kan blive både påvirket og ked af det. Faktisk mener han slet ikke, at han hverken kan eller bør adskille sin journalistrolle og sit private jeg.

”Jeg bliver nødt til at have mine følelser og mig selv med, når jeg laver journalistik. Jeg har ikke lyst til at tage et journalistskjold på, når jeg rejser, således at jeg ikke kan blive påvirket af noget som helst. Sådan fungerer det ikke for mig. Jeg har mig selv med i det, jeg gør, og accepterer 100 procent, at det er en del af jobbet, at jeg kan blive påvirket,” siger han.

 

Børn kan være de største ofre

De situationer, som især påvirker Rasmus Tantholdt, er dem, som går ud over enkeltpersoner og i særdeleshed børn.

”Af alle mennesker har børn aldrig skyld i forhold til en konflikt eller en situation. Det er jo ikke børnene, der har skabt en krig – det er de voksne. Men børnene er nogle gange de største ofre. Det er det mest sørgelige ved det, jeg dækker,” siger han.

Men selvom den prisvindende journalist tillader sig selv at blive berørt af de situationer, han som korrespondent ofte står midt i, er han opmærksom på, at hans rolle ikke er at hjælpe, men udelukkende at dække historien.

”Som journalist har jeg indimellem lyst til at hjælpe en masse mennesker omkring mig, men det må jeg ikke, for det er ikke min rolle. Min rolle er at observere, hvad der foregår – ikke at hjælpe mennesker. Det kan godt være rigtigt svært at skulle være betragteren og ikke hjælperen, synes jeg,” siger han og fortsætter:

”Det kan være særdeles vanskeligt at træffe de valg, når man skal være den kyniske, der går væk fra flygtningelejren uden at hjælpe nogen, men bare filme, når de dør af sult, og ikke forsøge at redde dem. Men det er ikke en journalists opgave at redde nogen; en journalists opgave er at fortælle, hvad der foregår. Og det kan godt være barskt ikke at kunne hjælpe andre mennesker, du møder omkring dig.”

 

Utryghed er sundt

Netop det dilemma er blandt de emner, som Rasmus Tantholdt tager op i sit foredrag i Randers den 14. november. For selvom han i 15 år har arbejdet med balancen mellem arbejde og privatliv, kan det stadig være både hårdt og svært.

Alligevel har han aldrig fortrudt, at han takkede ja til jobbet som korrespondent. Han fortæller, at han så – og stadigvæk ser – jobbet som et privilegium; et privilegium, som har bragt langt flere positive end negative oplevelser med sig. Efter hårde perioder og ubehagelige situationer har han ofte overvejet at skifte karriere, men når alt kommer til alt, kan han Rasmus Tantholdt ikke forestille sig at lave andet.

”Jeg rejser mange fantastiske steder og møder mange fantastiske mennesker. Verden er et meget fantastisk og fredeligt sted i modsætning til, hvad mange tror,” siger han.

”Jeg tror, det er meget dansk at rende rundt og stræbe efter tryghed uafbrudt, og det er på mange måder rigtig fint. Men på den anden side er det også en del af tilværelsen, at du oplever, at du er i utrygge situationer. Det er indimellem meget sundt at opleve, at livet er en anelse skrøbeligt, for det er der, du kan mærke, at du lever, og det er der, du bliver opmærksom på, hvad du har, og hvor meget, du skal passe på det.”

Foredraget med Rasmus Tantholdt foregår på Erhvervsakademi Dania onsdag den 14. november klokken 19.00.