En dommer ved Retten i Randers valgte i dag at varetægtsfængsle en 15-årig dreng i tre uger.
Teenageren er sigtet for at have voldtaget en tiårig dreng i Grenå. Overgrebet skulle være fundet sted med en 17-årig dreng, som allerede er varetægtsfængslet i sagen.
Dagens grundlovsforhør fandt sted for lukkede døre. Derfor er oplysningerne om sagen fortsat små.
Dog oplyser Østjyllands Politi, at den 15-årige nægter sig skyldig, og at han har kæret rettens afgørelse til Landsretten.
Også den 17-årige, der blev fængslet i sidste uge, nægter sig skyldig – men har ikke kæret sin fængsling.
Begge to teenagere er nu anbragt på en sikret ungdomsinstitution.