Randers tog i går aftes hul på sæsonen med et nederlag på 0-2 hjemme mod Brøndby i Superligaen.
Men truppen er en af ligaens smalleste – og cheftræner Thomas Thomasberg har lovet nye ansigter til Randers.
Et løfte som cheftræneren fortsat står ved.
“Det ville overraske mig meget, hvis der ikke kommer flere spillere til, inden transfervinduet lukker,” siger Thomas Thomasberg.
Selv om Superligaen er i fuld sving, er der dog ingen panik hos randrusianerne.
“Vi er langt i processen, men vi er nødt til at være grundige,” siger Thomasberg.
Cheftræneren bekræfter, at holdet i høj grad kigger efter offensive spillere.