Som demensvenlig kommune arbejder Randers Kommune for, at ingen skal være alene med demens. Der er blandt andet fokus på, at opmærksomhed på og viden om demens kan være med til at bygge bro og skabe fællesskaber, der kan medvirke til et bedre liv for mennesker med demens og deres pårørende.
”Som i de forløbne år bakker vi op om Huskedagen d. 21. september, men denne gang bruger vi anledningen til at arrangere en hel uge med fokus på demens. Formålet er at skabe mulighed for læring og samvær, mens vi samtidig arbejder for at udbrede kendskabet til demensvenlige tilbud i Randers Kommune,” siger demenskonsulent Helle Sahl.
Programmet for Demensugen i uge 38 bliver løbende offentliggjort og endeligt udgivet i august 2018.