Flere forældre som Din Avis har talt med er bestemt ikke glade for at deres børn kan hjemtages fra specialtilbud. Det vil gå ud over både dem og de raske børn i skolerne, mener de

 

Men både lederen på Vestervangsskolen, Socialdemokratiet og leder på Vesterbakkeskolen maner til besindighed. For det er ikke en ensidig betragtning at børnene skal tages hjem. Og hjemtagelser kan ske med succes.

Punktet for skolernes handleplan blev vedtaget på Byrådsmødet 11. juni hvor SF ellers havde foreslået at: “SF i Randers foreslår, at byrådet vedtager, at de planlagte hjemtagelser af børn fra specialtilbud i de økonomiske handleplaner for skolerne stoppes. Skolerne gør i stedet brug af muligheden for forlængelse af afvikling af gælden, således at handleplanerne gennemføres uden hjemtagelser af børn fra specialområdet”.

Men forslaget blev nedstemt med 25 imod og kun tre for og folkeskolerne må gerne hjemtage børnene. Det har både Rismølleskolen og Vestervangsskolen planer om over de næste tre år.

I planerne hedder det for Rismølleskolen at: Skolen arbejder på at oprette egne inklusionstilbud på skolen for specielt udskolingselever”. Fordi underskuddet er øget gennem 2017.

Vestervangsskolen fortsætter deres handlingsplan fra 2017 der blandt andet siger: “Skolen fortsætter handleplan fra 2017. Øget effektivitet blandt lærerne, lukning af kantinen og øget fokus på oprettelse af tilbud til specialundervisningselever hjemme på skolen. Underskuddet forventes afdraget i 2021”.

Altså en øgning af tilbagebetalingen, hvilket forvaltningen nu skal tage stilling til at bevillige.

 

Forstår ikke planerne

Forældre til de børn der kan hjemtages fra specialtilbud kan slet ikke forstå hvor idéen med at hjemtage børn kommer fra. For det var vel fordi der ikke var ressourcer til at klare eleverne, at man i sin tid visiterede dem til specialskoletilbud. Hvor kommer ressourcerne nu pludselig fra – uden merbevilling, vel at mærke, spørger de tre forældre som Din Avis har talt med:

“Min søn Lucas har ikke gået i almindelig skole. Han fik diagnosen infantil autist da han var fem år. Året efter kom han til Satelitten i Langå. Jeg frygter for hvordan han vil reagere hvis han kommer ind i en klasse med 25 elever”, siger hans far Martin Sandfeld.

Børn som Lucas har brug for deres eget rum. Lucas har et aflukke der er skærmet af hvor han sidder med hovedtelefoner på . Det har han brug for. Hvordan skal han klare sig i en almindelig klasse?”, spørger en bekymret far.

Også Louise Kildevang Rudolph er bekymret. Sebastian på 12 år, der går på Firkløverskolen er bekymret. Sebastian skal på Vestervangsskolen, hvis det besluttes at hjemtage ham. Og den skole er i forvejen ramt hårdt med alt for mange elever, mener hun:

“Sebastian er meget hårdt ramt, og han kan ikke indgå i en almindelig klasse. Sebastian skal have piktogrammer og en helt klar plan over, hvad dagen byder på. Han skal have overblik og ro – det skal være struktureret fra han står op til han går i seng. Og han trives kun i dag, fordi han går på Firkløverskolen”, siger hun.

“Han kan meget nemt få en nedsmeltning. For eksempel da hans briller gik i stykker. Der lagde han sig i en stol hele dagen og kiggede op i luften. Det var kun fordi personalet forstår at rumme ham, at han fik den hjælp, han skulle have og kunne begynde at fungere normalt igen. Det tror jeg ikke, der er ressourcer til i en almindelig folkeskole. Det vil jo også gå ud over de andre børn”, siger hun.

“Så jeg forstår slet ikke hvordan dette skulle kunne lade sig gøre”, siger Sebastians mor Louise Kildevang Rudolph.

 

Der spares på de forkerte

Også Nete Ankerstjerne, der er mor til en pige på 12 år, er bekymret. Hun er også formand for forældrebestyrelsen på Firkløverskolen, hvor datteren går.

“Jeg er ikke bange for mit eget barn, for den skole hun høre til (Munkholmskolen) skal ikke spare. Men jeg er bekymret for de andre børn på Firkløverskolen, der kan blive hjemtaget til deres områdeskole. Det virker mærkeligt at man sender børn i specialtilbud og pludselig kan skolerne selv løfte opgaverne uden at investere ekstra. Så kan man jo stille sig det spørgsmål – hvilket skoletilbud får mit barn – er det ren opbevaring”, siger hun.

Hun mener ikke der er faglighed nok på folkeskolerne og hvad med børnenes trivsel, spørger hun.

“Jeg ved godt at børnene skal revisiteres, men det er et langt sej træk, og hvem bliver hørt i den proces. Der har forældrene altså ikke meget at skulle have sagt. Jeg er bange for at det bliver nemt for skolerne at trække børnene hjem, når det som nu er blevet blåstemplet af politikerne”, siger hun.

Også Firkløverskolen er hårdt spændt for. Her trækker man også på personalet som er presset til det yderste, fortæller hun. Men de gør fortsat et stort arbejde for at opretholde den gode omsorg for børnene der, mener hun.

“Vi har aldrig haft så mange børn på Firkløverskolen som vi har nu. Og det er jo fordi folkeskolerne ikke magter opgaven. Hvordan vil de så trække børnene den anden vej igen, det forstår jeg ikke”, siger Nete Ankerstjerne.

 

SF bekymret, men ro på

SF´s Charlotte Broman Mølbæk fra Byrådet er meget bekymret for børnene og folkeskolen, når hjemtagelserne sker af økonomiske årsager, er det til skade for barnet”, siger hun.

“Det er fagligt uforsvarligt, at gøre det. Jo jeg ved godt at skolerne mangler penge men jeg er tilhænger af at vi forlænger tilbagebetalingen af underskuddet i stedet for at spare på de svage elever. Vi må finde på andre løsninger – for eksempel at spare på administrationen, for det må aldrig komme dertil at vi hjemtager børnene”, siger Charlotte Broman Mølbæk.

“Og så mener jeg også det er ulovligt, for en hjemtagelse må kun ske for barnets tarv og det er det her ikke. Jeg frygter at vi vil komme til at se en række møgsager i Randers Kommune, hvis børn tages hjem til deres folkeskoler”, siger hun.

Hjemtagelse af elever var også på dagsordenen på et udvalgsmøde sidste år – før kommunalvalget og der stemte to socialdemokrater også imod. At de så pludselig er for, støder Charlotte Broman Mølbæk.

“Jeg er meget skuffet over socialdemokratiet, og har egentlig haft nogle dage her, hvor jeg slet ikke kunne sætte ord på min skuffelse over dem. Jeg er frustreret over, at vi er i valgforbund med et sådan parti, for der var blevet lovet flere penge til skolerne”, fortæller Charlotte Broman Mølbæk.

Din Avis ringede til borgmester Torben Hansen, der konsekvent ikke ville udtale sig om sagen, men henviste til sin udvalgsformand Steen Bundgaard fra Skole- og Uddannelsesudvalget.

Steen Bundgaard siger:

“Det er alfa og omega at skolerne overholder budgetterne. De skal afvikle deres gæld, og i særlige tilfælde kan de få længere tid til det. Det er noget forvaltningen skal kigge på”, fortæller han.

“Jeg vil dog godt slå fast, at det er helt tydeligt, at det er skolerne selv, der bestemmer, hvordan de skal spare. Om de vil gøre det ved at hjemtage elever eller en helt anden måde. Og jeg ved, at der er pædagogisk faglighed i det de laver”, siger han.

Han er sikker på at skolerne vil træffe den rigtige beslutning.

“Børnene bliver jo ikke bare taget hjem. De skal revisiteres, og det er noget, der sker i samarbejde med skolerne, PPR, speciallærerne og forældrene. Og det vil jeg godt slå fast, at det skal skolerne selvfølgelig have styr på. Jeg vil også godt slå fast, at vi i socialdemokratiet faktisk har foreslået en længere tilbagebetalingstid for skolerne, så vi kan undgå dette. Men ja det er op til skolerne”, siger Steen Bundgaard (S), og pointerer, at der er klageinstanser, hvis forældrene ikke er enige i en evt. hjemtagelse.

På Vestervangsskolen er man fuldt ud klar over bekymringerne, men maner til besindighed.

“Vi tager ikke bare børn hjem, det kunne vi aldrig finde på”, siger skoleleder Elsebeth Andersen fra Vestervangsskolen.

“Det er specialskoleenheden, der i første færd skal være med i visiteringen – man kan kigge på om der måske er sket en udvikling med barnet, så de kan tages hjem. Men der skal ske en vurdering i hvert enkelt tilfælde. Og de kommer ikke bare hjem til en almindelig klasse. Der vil være forskellige tilbud til eleverne med støtte”, pointerer hun.

På Vesterbakkeskolen, der er specialskoletilbud til børn med blandt andet autisme, har man med succes taget syv børn hjem til almindelig folkeskole over de sidste 2½ år.

Leder på skolen Klaus Viggers, mener, at det kan være forsvarligt i nogle tilfælde at hjemtage børnene. Selvom han ikke vil udtale sig om den sag som avisen beskriver i artiklen, vil han gerne udtale sig generelt.

“Hvis børnene har udviklet sig hensigtsmæssigt, kan en hjemtagelse komme på tale. Men børnene bliver inkluderet med personale herfra, indtil der er fuld inklusion på skolen. Og der er selvfølgelig tale om de dygtigste børn, som vi ser fortløbende på. Vi er stolte af den proces. Det andet vil jeg ikke udtale mig om”, siger han til Din Avis.

 

Skolebestyrelsen er bekymret

Skolebestyrelsen på Vestervangsskolen er bekymret for den mulige udvikling i hjemtagelse af specialskolebørn til almindelig folkeskole. I en kommentar til Byrådsmødet mandag 11. juni skriver de:

“I handleplanen lægges der op til at vi skal spare endnu mere, evt. afskedige personale samt at trække elever fra specialområdet tilbage. Sidst nævnt uden at få tilført nok midler til personale, kompetencer og faciliteter til at understøtte disse elever. Der er kun afsat 500.000 til opkvalificering osv. af personale i 2018. Det betyder, at vi med samme personalekapacitet skal inkludere 15-18 børn fra specialområdet indenfor en tre-årig række. Vi har ikke kunne få nogen garanti for, at de tilbud vi vil kunne tilbyde, er pædagogisk og fagligt forsvarligt.

Vi vil gerne leve op til Dygtige Sammen, men vi er bekymrede for hvordan en hjemtagelse af 15-18 specialbørn vil påvirke Dygtige Sammen’s fokusområder samt hvordan det står mål med kommunens vision 2021 om: I Randers har man en troværdig og meningsfyldt inklusion med stor opbakning fra forældre og lærere. Når det sker på denne måde og kun med et for øje: besparelse. Vi er desuden meget bekymrede for fagligheden og trivslen både for de nuværende elever og de elever vi trækker hjem. Hvad kan vi tilbyde dem? Hvilke reaktioner kommer der mon fra forældrene? Vi er også bekymrede for at med disse besparelser stillet i udsigt vil endnu flere søge mod privatskolerne”.