I en sag, der handler om afpresning for 600.000 kroner i Randers, har politiet anholdt endnu en formodet gerningsmand.
En 26-årig mand blev tirsdag varetægtsfængslet i fire uger for mistanken, og onsdag bliver en 34-årig mand fremstillet for at have været hans medgerningsmand.
Kravet var betaling af 600.000 kroner, da en 30-årig mand i mandags blev udsat for afpresning og i godt tre timer var berøvet sin frihed.
Undervejs blev offeret holdt fanget i Randers af to mænd og tvunget ud på en køretur til Viborg, mener Østjyllands Politi.