En 86-årig kvinde blev i går omkring kl. 14.00 offer for en tricktyv, der slog til i Tiger på Rådhustorvet i Randers.
Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Den 86-årige var inde for at handle, da en ung kvinde pludselig henvendte sig til hende og flere gange spurgte ind til prisen på forskellige varer i butikken, mens hun stillede sig helt tæt på hende.
Da den 86-årige kom op til kassen, opdagede hun, at hendes pung var væk.