Byrådet besluttede 11/6-18, punkt 304, at Randers Kommune skal indsende en uddybende ansøgning til ældreministeriet, for at fortsætte et frikommuneforsøg vedr. tilkøbsydelser for ældre.
Enhedslisten er generelt meget i mod tilkøbsydelser på velfærdsområderne, da vi frygter for, at det grundet velfærdsområdernes økonomiske pres, kan blive en nem måde at spare penge på, på ældreområdet, fremover.
Vi frygter simpelthen, at borgerne kommer til, at betale for ydelser de kunne have fået tilbudt af kommunen gratis. Herudover mener vi modsat socialdemokratiet ikke, at dette forsøg med tilkøbsydelser, giver mulighed for, at de ældre kan få den forbedret indsats de ønsker – Nej, vi mener, at de rige kan få en forbedret indsats, mens de resterende må undvære, fordi ydelserne er så dyre, at de fleste ikke vil have råd til, at købe dem. Hvis man ønsker en forbedret indsats på velfærdsområderne, bør man i stedet investere i dem fremfor, at skabe øget ulighed. – det bør socialdemokratiet også vide.
Frida Valbjørn Christensen, Enhedslisten
Medlem af Randers Byråd