Den færøske midtbanespiller Brandur Hendriksson forlader Randers FC. Færingen fortsætter i stedet karrieren i islandsk fodbold.
Det er ikke blevet til meget spilletid i Randers FC for den færøske landsholdsspiller Brandur Hendriksson, siden han kom tilbage fra den korsbåndsskade, der holdt ham ude i et års tid.
Det er også årsagen til at han nu forlader Randers, oplyser cheftræner Rasmus Bertelsen.
Fremover skal den 22-årige færing tørne ud for islandske FH Hafnarfjordur, der har den tidligere Randers FC-træner Ólafur Kristjánsson som cheftræner.