Randers Kommune arbejder på at gøre lokalsamfundet demensvenligt, så mennesker med demens og deres pårørende kan få flere gode og trygge oplevelser i nærområdet.
Derfor er forskellige lokale organisationer gået sammen om at tilbyde et udvalg af demensvenlige oplevelser.
”Tilbuddene skal understøtte, at borgere med demens kan fortsætte med at gøre nogle af de ting, som de har været vant til, og at de fortsat kan besøge kultur- og naturtilbud i lokalsamfundet, siger demenskonsulent i Randers Kommune, Helle Sahl.