Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse at ryge en joint i det offentlige rum. Det måtte en 24-årig mand sande, da han i går formiddag kom gående på Bækkestien ved Dronning Boulevard i Randers.
Et par betjente i civil spottede, at han røg en joint, som blev konfiskeret.
Bliver man fundet i besiddelse af en joint, får man første gang en bøde på 2.000 kroner, og klapper fælden anden og tredje gang, stiger bøden til hhv. 3.000 og 4.000 kroner.