Event-sekretariatet i Randers Kommune er blevet nomineret til Årets Dania Praktik 2018 af Dania-studerende Lisbeth Grove Mikkelsen.
Hun har i tre måneder været i praktik hos event-sekretariatet, og den oplevelse har altså været så berigende, at hun har indstillet praktikstedet til prisen.
Den er et led i en landsdækkende konkurrence, som de danske erhvervsakademier har stiftet.
Lisbeth Grove Mikkelsen skal dyste mod fire andre finalister til Årets Dania Praktik 2018 på onsdag på Campus Randers.