På Tirsdalens Plejecenter er de særdeles aktive. En gruppe på 20 kvinder mødes torsdage for at strikke til gavn for syriske flygtninge rundt omkring i Europa
I år er det 30 år siden at stikkeklubben blev oprettet. I starten blev der stikket til fordel for Moder Theresa i Indien, men siden har vilkårene ændret sig.
“Vi fik på et tidspunkt at vide at vi ikke kunne strikke til Indien længere. Og da behovet for varme tæpper og trøjer til Syriske flygtninge opstod, er det nu der vi lægger vores kræfter”, fortæller
Produkterne sendes via Europa Missionen i Støvring ved Aalborg rundt til de lande, hvor der sidder mange syriske flygtninge og venter på deres skæbne. “Vi støtter Nødhjælp til syriske flygtninge. Det er et arbejde næsten alle kan deltage i. Har man lyst til at være med er man velkommen”, fortæller Hjørdis Hummelshøj, der står for strikkeklubben.
En af de aktive kvinder der er med er Tove Nielsen, der bor på plejecentret. Hun strikkede tæppe nr 300, der blev sendt af sted fra centret. “Jeg strikker, fordi jeg kan lide at strikke”, fortæller hun.
Hun har strikket hele livet først til børnene og siden til børnebørnene. Nu er de alle store og er ikke så interesserede i at modtage hjemmestrik længere. Så måtte Tove finde et andet formål at strikke til. Og det til trods for sygdom og svækkelse.
“Jeg har altid haft det sådan at mine sager skal være perfekte, men i 2007 revnede ballonen. Jeg fik en depression og måtte have chokbehandlinger. Men så var min mand og jeg så heldige at få en lejlighed her på stedet og det glædede vi os “, fortæller Tove.
Det skulle dig ikke helt gå sådan, da hendes mand sov ind kun dagen før, de skulle flytte ind på plejecentret.
“Jeg er kommet her i klubben i ti år, og jeg kan klare mig selv stort set. Jeg keder mig aldrig og kan lide at hjælpe andre. Jeg nyder hver eneste maske jeg tager”, siger hun glad og kigger en kort overgang op fra strikketøjet, der ellers tager hendes tid.
Mere garn
Også Emly Pedersen og Bente Sørensen strikker alt det, de har lært, til det gode formål . De har henholdsvis været med i fem år og et halvt år. “Så går tiden så godt”, siger Emly Pedersen.
“Ja og andre kan få glæde af det”, supplerer Bente Sørensen. “Vi hygger os samtidig med, det er terapi for os”.
Lis Sørensen, der er tovholder, bryder ind med et stort grin: “Og ja så har vi jo brug for en sladreklub”.
Nogle af klubbens medlemmer mødes også mandag for at strikke, male og lave andre sysler – og så for at sladre, som de siger.
Når de strikkede ting er færdige kører Jette Hjorth til Støvring for at aflevere tingene. Her bliver de vaccumpakket, så der er plads til mest mulig i den lastbil der denne gang kører til Bulgarien, hvor der er hundredvis af syriske flygtninge.
“Jeg bor i Sundstrup ved Virksund, så det er nemmere for mig at tage turen, jeg skal jo ikke tilbage til Randers”, fortæller hun. Hun flyttede for nogle år siden op til kæresten efter at have boet i Randers, men klubben svigter hun ikke. Derfor kører hun hver torsdag ned fra at strikke med de andre kvinder.
At det i år er 30 år siden klubben startede bliver selvfølgelig også fejret. Derfor tager kvinderne med mænd i privatbiler til Golfen i Mariager og spiser frokost.
Og det er ikke eneste gang, de er ude af huset. De planlægger gennem året flere forskellige ture ud af huset, så samværet kan få endnu en dimension.
Kvinderne strikker også til selve Plejecentret, hvor de på den årlige basar sælger ud af strømper og andre ting der er produceret i kælderen på R. Hougaardsvej.
Men kvinderne kan godt bruge noget mere garn. Derfor opfordrer de alle med ekstra garn i overskud til at donerer til det gode formål.