Der bliver til stadighed mere og mere fokus på frivillighed indenfor kommunens tilbud. Kommunen opfordrer alle til at give en hånd med både indenfor handicap- og ældreområdet

Og der er masser at tage fat om, fortæller Mette Birkemose, der er aktivitets- og fritidskoordinator hos Randers Kommune.

“Der er netop sat en proces i gang under handicapplanen. Den skal imødekomme det, borgerne ønsker”, fortæller hun.

“Men det er vigtigt at huske på, at den frivillige indsats ikke erstatter en medarbejder. Det, de frivillige skal, er at være flødeskummet på kagen”, pointerer hun.

Din Avis har været med til en cykeldag med frivillig Tonny Christensen og beboer på Marienborgvej, Lisbeth König Hansen. En søndag hvor det blæste en stiv kuling fra vest, men alligevel stod de to på cyklen for at trampe den halvanden time, de plejer at gøre hver anden uge.

“Det giver gode oplevelser at cykle med beboerne”, fortæller Tonny Christensen.
“Jeg ved, at jeg gør en forskel, og så møder jeg en masse nye mennesker”.
Og Lisbeth er et stor smil.
“Jeg kan godt lide Tonny og synes godt om, at vi cykler”, siger hun.

 

Det handler om gode relationer og oplevelser
Hvis man har et handicap eller er ældre, kan det være svært at få nye relationer og oplevelser i sin hverdag. Alt dette skal de frivillige være med til at skabe

I en hverdag der bliver mere og mere presset – både med hensyn til personale i det offentlige og økonomisk i de kommunale budgetter, løber de ansatte stærkt. Så stærkt at der ikke er plads til de gode oplevelser i hverdagen. Dette kan de frivillige, som kommunen i stadig stigende omfang søger, være med til at råde bod på. Det handler om at give brugerne af de kommunale tilbud mere selvbestemmelse med fokus på de personlige oplevelser.

For alle borgere er der pædagogiske mål. Dette er de frivillige slet ikke inde over. De frivillige er heller ikke en del af den personlige pleje og den daglige rengøring. Det er der fortsat personale, der tager sig af. Her er det ikke for at spare, siger Mette Birkemose, der er aktivitets- og fritidskoordinator hos Randers Kommune.

”De frivillige er flødeskummet. De har et samarbejde med de forskellige tovholdere på bostederne og plejecentrene. Og vores målgrupper har ikke ressourcer til selv at opsøge aktiviteter, derfor er de frivillige der for dem”, siger hun.

Hun er ansat i en projektstilling, der strækker sig over tre år. Det er de tre år, hvor kommunen vil sætte øget fokus på at få flere frivillige i de kommunale tilbud.

Tonny hjælper Lisbeth med cykelhjelmen – det hele skal være i orden, så cykelturen bliver sikker

Frivilligbevis
Som frivillig kan man få udstedt et bevis på, at man har været frivillig i en periode på minimum 20 timer. Frivilligbeviset kan bruges i forbindelse med jobansøgninger eller på sit CV.

Frivillige kan få beviset, hvis de har været frivillige i mindst 20 timer, og det kan sagtens kombinere forskellige typer af frivillighed, f.eks. at man både er rickshawpilot og besøgsven.

Frivilligbeviset udfyldes og underskrives af den kontaktperson, man har haft på centret. Beviset indeholder en beskrivelse af indsatsen og af de kompetencer, man har tilegnet sig.

Man kan gå ind på www.frivillig.Randers.dk og melde sig som frivillig

Der er blandt andet mulighed for at blive besøgsven i Søndagscaféen i Lene Bredahlsgade – være frivillig i mandecaféen i Harridslev eller besøgsven for et menneske med handicap. Desuden søges der også cykelpiloter til ældre og handicappede.

Man kan også kontakte Mette Birkemose for at høre mere om arrangementerne med fællesspisning, der finder sted i uge 17, som er en “Spis Sammen” aften for folk, der har fået en hjerneskade. Dette kommer der mere fokus på, når der er hjerneuge i uge 11.

 

Masser af blomsterglæde på Thorsbakke
En gang hver måned tager købmand Hans Erik Eskildsen fra Min Købmand på Skelvangsvej en tur til Thorsbakke for at handle blomster med beboerne. Og det er en stor succes

“Der er jo mange, der ikke kan komme ned i byen og handle, så vi er glade for, at købmanden kommer herop”, siger Hele Utoft, der har boet på Thorsbakke i to år.

Sammen med en masse andre ældre mennesker sidder hun og venter på, at købmanden skal komme og dække de opstillede borde med blomster i alle farver og afskygninger. Det er Hans Erik Eskildsen fra Min Købmand på Skelvangsvej, der den første tirsdag i måneden kommer forbi for at servicere de ældre med det, de lige har behov for på blomsterområdet.

“Det er jo rart, at man selv kan vælge sine blomster. Ellers er det mine børn, der handler for mig, men så kan jeg jo ikke selv bestemme”, siger Poula Svenningsen, der er en af de nyeste beboere på Thorsbakke.

Blomsterne er placeret på bordene, og nu kommer der gang i benene hos de ældre. Det er et farveorgie uden lige, og man skulle tro, at det var svært at vælge, men nej – beboerne ved lige, hvad de går efter – der skal flere farver i hjemmet, og der ryger både afskårne og potteplanter i kurven på rollatoren.

Ordningen har fungeret et stykke tid og finder også sted på Borupvænget med stor succes.

“Jeg ved ikke, om jeg får noget ud af det”, kommer det fra købmand Hans Erik Eskildsen.

“Men jeg gør det her, fordi jeg mener, vi har pligt til det. Vi skal huske på, hvem der har opbygget det samfund, vi har i dag. Og så skal vi også gøre noget for dem”, siger han.

“Vi har så travlt med vores eget – vores karrierer og vores hverdag. Så jeg gør det, fordi jeg mener, at jeg skal. Og fordi jeg har lyst. De ældre har jo ikke samme muligheder for at handle som vi andre. Så det er en lille ting for mig”, fortæller han.

Hans Erik Eskildsen fra Min Købmand på Skelvangsvej sælger her blomster til en af beboerne på Thorsbakke – en stor succes for den lille købmand og for beboerne

 

Ikke uden de frivillige
Men det kan ikke lade sig gøre uden de frivillige på ældrecentret, mener Maria Stender, der er koordinator for de frivillige på stedet.

“Det var os, der fik gang i dette her. Men det kan ikke lade sig gøre uden de frivillige. Det er dem, der står for at sælge”, fortæller hun.

Hun havde hørt om tiltaget fra Borupvænget og ringede derefter til købmanden. Han var straks med på idéen om at udvide sin service til de ældre.

“Vi har en lille købmandsbutik, og vi kan ikke slås med de store. Derfor er vi også nødt til at finde på noget nyt for at beholde vores omsætning. Men som sagt mener jeg også, vi har pligt til at gøre lidt ekstra for de ældre”, siger Hans Erik Eskildsen.

“På den her måde er det også beboerne selv, der tager beslutningerne i stedet for at blive umyndiggjort”, mener han.

Der er endnu flere planer om at udvide ordningen. Senest er han blevet kontaktet af forstanderen for Huset Nyvang. Her har man planer om at åbne en lille bod med købmandsvarer et par gange eller tre om ugen. Den skal også passes af frivillige.

Og Hans Erik Eskildsen håber, at endnu flere ældrecentre vil hoppe med på vognen.

“Det kan jeg godt lide – at tingene er lidt skæve”, siger købmanden og smiler ved synet af beboerne, der trasker af sted med favnen fyldt med blomster og en lille kage til kaffen.

 

Tonny – vi skal give de gode oplevelser 

Tidligere lagerleder Tonny Christensen kan for alt i verden ikke undvære sine cykelture med Lisbeth König Hansen fra bostedet på Marienborgvej. Hver anden søndag tager de en tur på cirka halvanden time uanset vejret, og de nyder det begge

“Det handler om de gode oplevelser. Både for de frivillige og for de borgere, der benytter sig af de tilbud, der er”, mener Tonny Christensen. “Personalet gør det, de er gode til, og så er det op til os andre at gøre det, vi kan for at få en meningsfyldt tilværelse for beboerne de forskellige steder”.

Han har meldt sig som frivillig for at give de gode personlige oplevelser videre til både ældre og handicappede, og det glæder ham, at han får de store smil frem.

Vi er fem frivillige heroppe, der cykler med beboerne. Det er til fordel for begge parter”, siger Tonny,

Og det giver Lisbeth König Hansen ham helt ret i. Hun ser frem til de søndage, hvor de to skal ud og trampe i pedalerne. Hun kigger på Tonny og smiler lidt genert, selvom de to kender hinanden ganske udmærket.

“Jeg synes godt om, at han gider cykle med mig. Tonny er så sød. De ture giver mig en mulighed for at få motion, nu jeg ikke arbejder mere”, fortæller Lisbeth.

Da hun arbejdede, cyklede hun næsten hver dag. Nu går hun ud på Bakkeskolen, hvor hun får strikket en hel del – men det giver ingen motion.

“De ansatte har ikke tid til at lave noget med os, og jeg kan ikke cykle selv. Det her er den eneste mulighed, jeg har”.

Og den mulighed er begge parter glade for. Lisbeth har ikke en ledsagerordning, så hvis hun vil ud og opleve byen og naturen, er hun afhængig af en cykelven.

De to har cyklet sammen siden sommer, og Tonny er meget aktiv som cykelpilot. Ja faktisk er han cykelkaptajn. Det er nemlig ham, der står for ordningen. Den fungerer ved, at han kan booke cykeltider med interesserede borgere. Borgerne kan også via personalet koble sig på en tid. Og det er som regel faste cykelmakkere, man får sig. Det er bedst for alle parter, så der kan komme gang i venskaberne også.