Borgmester i Randers Torben Hansen og Bilkas direktør Mark Nielsen tager første spadestik til det kommende Bilka Randers på torsdag 8. februar klokken 12.30

 

Ved Grøn Indgang på Parkeringspladsen ved Randers Storcenter byder det kommende Bilka på kage i metervis, når de fejre ombygningen til deres varehus i Randers.

Den kommende varehuschef Jan Møller fortæller om dagen:

”Vi ser meget frem til denne dag, hvorfra det nye Bilka også rent fysisk begynder at tage form. Vi er godt i gang med planlægningen af et nyt og moderne hypermarked med et kæmpe udvalg af både elektronik, tøj, sko, egen bager, slagter, delikatesse, sushi og meget mere. Det er noget helt særligt, når planerne begynder at blive til virkelighed,” fortæller den kommende varehuschef for Bilka Randers Jan Møller, som også får travlt med ansættelserne af de mange nye medarbejdere til Bilka Randers.

Også Bilkas direktør Mark Nielsen glæder sig til dagen:

”Det er ingen hemmelighed, at jeg har drømt om en placering af Bilka i Randers gennem flere år. Byens beliggenhed og befolkningens sammensætning passer rigtig godt til Bilka. Vi er også rigtig glade for den overvældende positive modtagelse, som både centeret og byens borgere allerede har vist os. Derfor er det en stor glæde at se det helt fysiske bevis på, at butikken er på vej til at blive til virkelighed,” siger Mark Nielsen.

Der vil være indlæg fra borgmester Torben Hansen, Bilkas direktør Mark H. Nielsen og varehuschef Jan Møller.

Efter spadestikket inviteres indenfor i centeret, hvor både gæster og kunder i centeret bydes på kaffe og kage og kan møde Bilkas maskot Billie.

 Bilka Randers åbner i Storcentret 3. august.