I dag begynder retssagen mod Randers kommune. Sagen drejer sig afsættelse af udvalgsformænd i sommeren 2015. Formandsposter der blev lavet konstitueringsaftaler om ved valget i november 2013

 

Hele sagen startede med skolesagen, der tog sin begyndelse umiddelbart efter at det nye byråd tiltrådte i januar 2014, hvor et flertal i Byrådet med Venstre i spidsen ønskede at nedlægge fem-ti folkeskoler i Randers kommune. Borgmester Claus Omann Jensen inviterede dengang alle partier til forhandlinger på skift på sit kontor. Skolelukningerne havde dog ikke bred opbakning i Byrådet og i særdeleshed opponerede Kasper Fuhr Christensen fra Velfærdslisten, Bjarne Overmark fra Beboerlisten og Daniel Madié fra de konservative. De mente desuden, at der var en del lukkethed i hele forløbet med skolelukningerne – en lukkethed de klagede over til Statsforvaltningen. Der var blandt andet sendt powerpoints til de involverede parter, der fortsat var med i forhandlingerne om skolelukningerne. Disse powerpoints fik de tre udvalgsformænd afslag på at få aktindsigt i. Og så begyndte sagen at rulle.

De involverede partier – Venstre og DF – mente at de tre udvalgsformænd – dels for Børn- og skoleudvalget (Bjarne Overmark) – Socialudvalget og ikke arbejdsmarkedsparate (Kasper Fuhr Christensen) og Erhvervs- og Landdistriktsudvalget (Daniel Madié) med alle midler bekæmpede Byrådets arbejde med strukturen for skolelukningerne. De mente ikke, at der kunne laves et ordentlig stykke arbejde i Byrådet, så længe de tre udvalgsformænd sad på posterne. Derfor gennemførte de med et Byrådsflertal 22. juni 2015 en omkonstituering af udvalgene og fjernede de tre fra udvalgsformandsposterne. Venstre og DF havde flertal, da Venstre har haft tilgang af to byrådsmedlemmer fra Socialdemokraterne.

Det fik efterfølgende de involverede parter Daniel Madié, Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen til at stævne kommunen.

Retten sættes i dag kl. 9.00 og forventes afsluttet på torsdag 11.45.