På det sidste møde før sommerferien vedtog Randers Byråd forslag til lokalplan for Sporbyen Scandia.
De nye planer for området, som blev endeligt godkendt på byrådsmødet i går, tegner billedet af en blandet bydel med mulighed for at udvikle nye boliger, kontorer, hotel, idræts- og fritidsfaciliteter, en dagligvarebutik og en torvehal.
Togfabrikkens historie vil blive et bærende element i omdannelsen, og de gamle spor skal ifølge lokalplanforslaget bevares som en del af et grønt strøg.