Bestyrelsen i Randers Spildevand ønsker, at selskabet får et nyt navn.
Det foreslås nu, at navnet bliver ”Vandmiljø Randers A/S”.
Selskabet arbejder med vand, og en af de vigtigste opgaver er at sikre miljøet omkring Randers ved at behandle regn- og spildevand på en forsvarlig måde, inden det ledes tilbage i naturen.
Det signalerer navnet ”Vandmiljø Randers A/S” samtidig med, at det understreger, at selskabet er lokalt forankret.
Sagen behandles i Miljø- og teknikudvalget på torsdag.