En lastbil med hænger påkørte i går eftermiddag en parkeret bil på hovedgaden i Lime.
Den 23-årige fører af lastbilen ramte den parkerede bil, selv om han forsøgte at undvige. Det resulterede i at chaufføren mistede herredømmet over vogntoget, der endte mod hjørnet af et hus.
Der skete så omfattende skader på huset, at det måtte understøttes, men ingen personskade.