Klimatilpasning er langt fra lig med kedelige tekniske anlæg, når kommunen og Randers Spildevand skal klimasikre byen. I stedet kan randrusianerne se frem til bedre adgang til den bynære natur og nye rekreative områder
Stigende grundvandsstand, mere regn og højere risiko for stormflod og oversvømmelser. Konsekvenserne af klimaforandringerne kommer til at kunne mærkes – også i Randers, hvor dele af byen ligger lavt ned mod Gudenåen og fjorden. Derfor er Randers Kommune og Randers Spildevand gået sammen i et nyt ambitiøst projekt, der for alvor tager hul på klimatilpasning af byen. Projektet, der har fået navnet Storkeengen, har netop modtaget knap tre millioner kroner fra Miljø- og Fødevareministeriets pulje til klimasikring i kommunerne.
“Med Storkeengen laver vi et projekt, der rummer en nødvendig klimatilpasning af bydelen Vorup. Samtidig får randrusianerne adgang til naturen på helt nye måder, så her er virkelig et projekt, hvor vi gør en dyd ud af nødvendigheden til glæde for hele byen”, siger Frank Nørgaard, der er formand for Miljø- og Teknikudvalget i Randers Kommune.
Skybrudsveje, et nyt dige og inddragelse af brugerne
I det nye projekt skal regnvand fra tage, parkeringspladser og veje i Vorup ledes ned til Storkeengen, hvor vandet renses i vådområder, før det ledes ud i Gudenåen. Ved en almindelig mængde regn ledes regnvandet i ledninger under jorden, men når ekstremregnen sætter ind, kan vandet føres ned mod Storkeengen ad særlige skybrudsveje.
“Klimatilpasning står højt på dagsordenen hos Randers Spildevand, hvor vi blandt andet bruger mange ressourcer på separatkloakering. Derfor er vi også glade for at være med i et projekt, der i så høj grad bidrager positivt til byens udvikling, og hvor vi får synliggjort nogle af de tanker om klimatilpasning, der er så centrale i vores daglige arbejde”, siger Peter Christensen, der er direktør i Randers Spildevand.
Ifølge projektplanen skal der bygges et nyt dige mellem Storkeengen og Gudenåen. Diget skal sikre en ordentlig rensning af regnvandet og beskytte de lavtliggende dele af Vorup i tilfælde af stormflod. Inden gravemaskinerne kan gå i gang i 2018, venter imidlertid en længere proces, hvor borgerne i området og andre interessenter inviteres til at komme med deres input.
“Projekt Storkeengen bygger i høj grad på et ønske om at skabe klimatilpasningsløsninger, der samtidig fungerer som nye rekreative områder. Derfor har vi også brug for nogle gode idéer til, hvordan vi bedst løser den opgave, så Storkeengen på alle måder ender med at være en gevinst for byen”, siger Frank Nørgaard
Fakta om Storkeengen
Projekt Storkeengen er det første klima- og naturprojekt i Randers Kommunes storstilede byudviklingsprojekt Byen til Vandet.
Arkitektfirmaet C. F. Møller er involveret i projektets landskabsarkitektoniske aspekter, mens ingeniørfirmaet Orbicon deltager i udviklingen af de ingeniørtekniske aspekter.
Projektet er dimensioneret til at håndtere regnmængder, der som minimum svarer til en 100-års hændelse i 2050.
For at Storkeengen kan blive en realitet, kræver det en række tilladelser og dispensationer. Derudover skal byrådet vedtage et tillæg til spildevandsplanen.
Tidsplanen for projektet er endnu ikke fastlagt, men Randers Kommune og Randers Spildevand arbejder på at kunne begynde anlægsarbejdet i løbet af 2018.
Fakta om Storkeengen
Projekt Storkeengen er det første klima- og naturprojekt i Randers Kommunes storstilede byudviklingsprojekt Byen til Vandet.
Arkitektfirmaet C. F. Møller er involveret i projektets landskabsarkitektoniske aspekter, mens ingeniørfirmaet Orbicon deltager i udviklingen af de ingeniørtekniske aspekter.
Projektet er dimensioneret til at håndtere regnmængder, der som minimum svarer til en 100-års hændelse i 2050.
For at Storkeengen kan blive en realitet, kræver det en række tilladelser og dispensationer. Derudover skal byrådet vedtage et tillæg til spildevandsplanen.
Tidsplanen for projektet er endnu ikke fastlagt, men Randers Kommune og Randers Spildevand arbejder på at kunne begynde anlægsarbejdet i løbet af 2018.
Klimatilpasning er langt fra lig med kedelige tekniske anlæg, når kommunen og Randers Spildevand skal klimasikre byen. I stedet kan randrusianerne se frem til bedre adgang til den bynære natur og nye rekreative områder
Stigende grundvandsstand, mere regn og højere risiko for stormflod og oversvømmelser. Konsekvenserne af klimaforandringerne kommer til at kunne mærkes – også i Randers, hvor dele af byen ligger lavt ned mod Gudenåen og fjorden. Derfor er Randers Kommune og Randers Spildevand gået sammen i et nyt ambitiøst projekt, der for alvor tager hul på klimatilpasning af byen. Projektet, der har fået navnet Storkeengen, har netop modtaget knap tre millioner kroner fra Miljø- og Fødevareministeriets pulje til klimasikring i kommunerne.
“Med Storkeengen laver vi et projekt, der rummer en nødvendig klimatilpasning af bydelen Vorup. Samtidig får randrusianerne adgang til naturen på helt nye måder, så her er virkelig et projekt, hvor vi gør en dyd ud af nødvendigheden til glæde for hele byen”, siger Frank Nørgaard, der er formand for Miljø- og Teknikudvalget i Randers Kommune.
Skybrudsveje, et nyt dige og inddragelse af brugerne
I det nye projekt skal regnvand fra tage, parkeringspladser og veje i Vorup ledes ned til Storkeengen, hvor vandet renses i vådområder, før det ledes ud i Gudenåen. Ved en almindelig mængde regn ledes regnvandet i ledninger under jorden, men når ekstremregnen sætter ind, kan vandet føres ned mod Storkeengen ad særlige skybrudsveje.
“Klimatilpasning står højt på dagsordenen hos Randers Spildevand, hvor vi blandt andet bruger mange ressourcer på separatkloakering. Derfor er vi også glade for at være med i et projekt, der i så høj grad bidrager positivt til byens udvikling, og hvor vi får synliggjort nogle af de tanker om klimatilpasning, der er så centrale i vores daglige arbejde”, siger Peter Christensen, der er direktør i Randers Spildevand.
Ifølge projektplanen skal der bygges et nyt dige mellem Storkeengen og Gudenåen. Diget skal sikre en ordentlig rensning af regnvandet og beskytte de lavtliggende dele af Vorup i tilfælde af stormflod. Inden gravemaskinerne kan gå i gang i 2018, venter imidlertid en længere proces, hvor borgerne i området og andre interessenter inviteres til at komme med deres input.
“Projekt Storkeengen bygger i høj grad på et ønske om at skabe klimatilpasningsløsninger, der samtidig fungerer som nye rekreative områder. Derfor har vi også brug for nogle gode idéer til, hvordan vi bedst løser den opgave, så Storkeengen på alle måder ender med at være en gevinst for byen”, siger Frank Nørgaard
Fakta om Storkeengen
Projekt Storkeengen er det første klima- og naturprojekt i Randers Kommunes storstilede byudviklingsprojekt Byen til Vandet.
Arkitektfirmaet C. F. Møller er involveret i projektets landskabsarkitektoniske aspekter, mens ingeniørfirmaet Orbicon deltager i udviklingen af de ingeniørtekniske aspekter.
Projektet er dimensioneret til at håndtere regnmængder, der som minimum svarer til en 100-års hændelse i 2050.
For at Storkeengen kan blive en realitet, kræver det en række tilladelser og dispensationer. Derudover skal byrådet vedtage et tillæg til spildevandsplanen.
Tidsplanen for projektet er endnu ikke fastlagt, men Randers Kommune og Randers Spildevand arbejder på at kunne begynde anlægsarbejdet i løbet af 2018.
