Den sidste tids omtale af afskaffelsen af religiøse tiltag på to Aarhusianske gymnasier trækker ikke tråde til Randers. Hverken på Paderup Gymnasium eller på Randers Statsskole har man endnu set det som et problem med religiøse forkyndelser i skoletiden
Efter en opringning til de to rektorer på både Paderup Gymnasium og Randers Statsskole har det vist sig, at der ikke er problemer med at hverken danske eller elever med anden etnisk baggrund end dansk forkynder eller udøver deres religion i skoletiden.
“Vi har ikke nedskrevet en politik for området, da vi indtil nu ikke har oplevet det som et problem”, siger rektor på Randers Statsskole Lone Andersen.
“Vi lever med en religionsfrihed, der fungerer. Men opstår der et problem, må vi kigge på det. Men altså så længe der er åbenhed og rummelighed på skolen, ser vi ikke nogen anledning til at nedskrive politikker på området. Men vi skulle nok tage problematikken op, hvis nogle elever kom og spurgte efter et bederum”, siger hun.
På Paderup Gymnasium oplever de heller ikke noget problem. Her er der ikke problemer med flere religiøse grupper samlet på skolen og her har man heller ikke nedfældet politikker på området.
“Vi har aldrig fået forespørgsler om andakter eller bøn fra eleverne. Og mig bekendt finder det heller ikke sted, så det er heller ikke nogen udfordring hos os”, siger Paderup Gymnasiums rektor Allan Friis Clausen.
“Jeg oplever ikke, at den religiøse forskellighed er særlig stor, men vi har heller ikke mange elever med anden etnisk baggrund end dansk. Dog har vi på skolen en gruppe, der kalder sig Break. De kommer fra forskellige kristne miljøer i Randers, men de har aldrig spurgt om at holde andakter eller på anden måde forsøgt at pådutte deres religion til de andre elever”, siger han.
Begge rektorer har den overbevisning at så længe religionen ikke har indvirkning på den daglige undervisning, er det ikke et problem på gymnasierne.
Tradition eller religion
Men hvad er religion og hvad er tradition. Så længe der ikke er tale om at religionen har indvirkning på den daglige undervisning er det ikke noget problem for gymnasierne. Og på Randers Statsskole er man af den overbevisning, at der er forskel på religion og tradition, og kommer det dertil at man bliver nødt til at diskutere en religionsneutral skole, vil der dog være en kristen højtid der – modsat på Egå Gymnasium, hvor julen er afskaffet – vil blive holdt i hævd.
“Vi går i kirke hver år til jul og det vil vi holde fast i at blive ved med at gøre”, siger Lone Andersen fra Randers Statsskole.
“Vi ser det mere som en tradition her på skolen end en religiøs handling. For mange danskere handler julen jo i højere grad om tradition end om religion. Derfor ser vi det heller ikke som en religiøs handling at gå i kirke til denne højtid. Og derfor vil vi holde fast i den”, siger hun.
På Paderup Gymnasium går man ikke i kirke til jul. Her holder man derimod en juleafslutning med teater og musik og tale fra rektor.
“Det handler om, at vi ikke har en kirke, der ligger tæt på. Vi holder det mere som en før ferie afslutning til eleverne”, siger rektor Allan Friis Clausen.
Begge gymnasier har nedfølget en politik, hvor det står skrevet, at der skal være rummelighed og forståelse eleverne imellem og det uanset hvor i verden – hvilken religion eller hvilken politisk overbevisning eleverne måtte have.
